Mitchell forlod WSPU i 1907 – bl.a. fordi hun var ked af, at Pankhurst ikke besøgte hende, da hun var ved at komme sig efter et sammenbrud – men hun fortsatte med at kæmpe for stemmeret i Women’s Freedom League.
Barbara og Gerald Gould
Barbara Ayrton på den nederste trappe i Votes for Women-bussen, oktober 1909.
Foto: Foto: Museum of London/Heritage Images/Getty Images
Et ægtepar, der begge støttede den kvindelige valgret, var Barbara Ayrton Gould og hendes mand Gerald. Barbara, som havde studeret kemi og fysiologi på University College i London, blev medlem af WSPU i 1906 og var fuldtidsorganisator for gruppen i 1909. Barbara og Gerald blev gift i 1910.
Gerald støttede kvinders valgret med handlinger som at skrive en pamflet for kvinders valgret med titlen The Democratic Plea. I marts 1912 deltog Barbara i en opsigtsvækkende kampagne, hvor hun smadrede butiksruder i West End i London. Herefter tilbragte Barbara tid i fængsel; i 1913 rejste hun i en periode til Frankrig for at undgå at blive arresteret igen.
Frusteret over WSPU’s ledelse forlod Barbara gruppen i 1914. Goulds opgav dog ikke deres stræben efter kvinders valgret: Den 6. februar 1914 var de blandt stifterne af United Suffragists, som bød både mænd og kvinder velkommen som medlemmer. Denne gruppe afsluttede sin kampagne, da 1918’s Representation of the People Act gav kvinder begrænset valgret.
Edith Garrud
Suffragetten Edith Garrud blev født i 1872. Under protesterne blev suffragetterne ofte udsat for chikane og angreb, både fra politiet og offentligheden. Men takket være Garruds kampsportsundervisning, som hun tilbød suffragetter i 1909, lærte mange af dem at forsvare sig med jiu-jitsu.
Ud over “suffrajitsu”, som denne træning fik sit kælenavn, organiserede Garrud også en beskyttelsesstyrke – kaldet “The Bodyguard” – for at holde Pankhurst og andre suffragette-ledere i sikkerhed og uden for politiets varetægt. Ud over deres kampsportsevner lærte kvinderne på beskyttelsestjeneste at bruge køller, som de holdt skjult i deres kjoler.
Olive Hockin
Et af målene for suffragetternes vrede var finansminister David Lloyd George. I februar 1913 bombede suffragetter et tomt hus, der var ved at blive bygget til Lloyd George.
Den eller de egentlige gerningsmænd til bombningen blev aldrig fundet – i stedet blev Pankhurst arresteret efter at have erklæret: “Myndighederne behøver ikke at lede efter de kvinder, der gjorde, hvad der blev gjort i går aftes. Jeg påtager mig det fulde ansvar for det.” Politiet betragtede dog Olive Hockin som en af de hovedmistænkte.
Og selv om Hockin ikke blev sigtet for Lloyd George-bombesprængningen, foretog politiet en razzia i hendes hjem i marts 1913, efter at et suffragetteblad med hendes navn og adresse var blevet fundet på stedet for et brandattentat mod Roehampton Golf Club. Inde i hendes lejlighed fandt de et “suffragettearsenal”, der omfattede syre, en falsk nummerplade, sten, en hammer og en wirecutter.
Emily Wilding Davison
Emily Davison (1872 – 1913) få dage før hendes fatale forsøg på at stoppe kongens hest på Derby Day for at gøre opmærksom på kvinde-suffragette-bevægelsen.
Foto: Hulton Archive/Getty Images
Emily Davison, der blev født i 1872, meldte sig ind i WSPU i 1906 og helligede snart al sin energi til kampen for stemmeret. Hendes militante handlinger omfattede bl.a. at angribe en mand med en pisk, da hun forvekslede ham med George, stenkastninger og brandstiftelse. (Davison er nogle gange blevet betegnet som en af de suffragetter, der bombede Georges hus i 1913, men optegnelser viser, at politiet ikke betragtede hende som mistænkt.)
Davison blev fængslet ni gange på grund af sin militante holdning. I løbet af sin tid bag tremmer blev hun udsat for 49 tvangsfodringer (mange suffragetter blev tvangsfodret, når de indledte sultestrejker i fængslet). I en artikel skrev hun, at disse fodringer var en “afskyelig tortur.”
Davisons sidste militante handling fandt sted ved Epsom Derbyet i juni 1913. Her løb hun foran kongens hest og blev efterfølgende trampet ned af denne; hun døde få dage senere. Davisons sande hensigter er blevet diskuteret: Nogle mener, at hun ønskede at blive martyr, mens andre mener, at hun blot ønskede at gøre et statement ved at sætte de suffragettiske farver lilla, hvid og grøn på kongens hest. Det faktum, at Davison havde en togbillet retur i sin pung og planlagde en ferie i Frankrig, tyder på, at hun ikke havde til hensigt at begå selvmord, men der findes ikke noget endegyldigt svar.