West Elm Håndværkere i Nepal
West Elm
Alle har hørt om begrebet Fair Trade. Ordene fremkalder billeder af kaffe, chokolade og glade bønder med friske råvarer, som der reklameres for på et produkt. De fleste forbrugere har en idé om, at Fair Trade-produkter sandsynligvis er et godt valg, men måske er de ikke helt sikre på hvorfor. Og med 86 % af millennials, der er på udkig efter produkter med ansvarlig oprindelse, synes Fair Trade at være en selvfølge. Men hvad er Fair Trade egentlig, og er det virkelig mere end blot et markedsføringstrick for at få forbrugerne til at føle sig godt tilpas ved deres køb? Jeg har talt med tre eksperter for at få et svar: Maya Spaull, VP of Apparel and Home Goods hos Fair Trade USA; Jennifer Gootman, VP of Social Consciousness hos West Elm og Rebecca Van Bergen, stifter og administrerende direktør for Nest, en non-profit organisation, der støtter kvindelige håndværkere globalt.
Grunden til en del af forvirringen er, at begrebet Fair Trade kan blive kastet rundt som en generel betegnelse for alternative handelsmetoder – selv dem, der er så enkle som turister, der køber hos lokale kunsthåndværkere og tager varerne med hjem for at sælge dem. Men lad os starte ved begyndelsen. Fair Trade-bevægelsen begyndte allerede i 1950’erne, da europæere og amerikanere, der rejste til forskellige lande, observerede, at lokale håndværkere og landmænd havde svært ved at dække omkostningerne ved deres virksomhed. De fleste af disse rejsende købte nogle af disse produkter og vendte tilbage til Europa eller USA for at sælge dem til en højere pris, hvorefter de bragte overskuddet direkte tilbage til håndværkerne og landmændene.
Men det er klart, at denne proces kan være åben for udnyttelse, uden at nogen er i stand til at bekræfte, om overskuddet virkelig gik tilbage til arbejdstagerne eller mere kynisk set direkte i lommerne på de turister, der bragte dem tilbage. Derfor ønskede Fair Trade USA’s grundlægger Paul Rice i 1990’erne, da han arbejdede med kaffebønder i Nicaragua, at blive involveret i at skabe standarder, der kunne styre den måde, Fair Trade blev kontrolleret på i hele verden. Dette arbejde dannede grundlaget for det, vi nu kender som Fair Trade-certificering.
Rice vendte tilbage til USA og grundlagde Fair Trade USA i 1997 og bragte certificeringsmodellen til store virksomheder, der solgte råvarer som kakao, bananer og te. Organisationen begyndte at oplyse virksomhederne om, hvorfor det var vigtigt ikke blot at sælge mere etiske produkter på Fair Trade-vilkår, men også at oplyse forbrugerne ved at bruge Fair Trade-mærket på produkterne for at øge opmærksomheden. Nogle af de første virksomheder, der tilsluttede sig Fair Trade, var Green Mountain Coffee Roasters, Numi Tea og Whole Foods Market.
FTC Factory Seal
Fair Trade USA
Denne certificeringsproces er kompleks og streng og tager som regel mellem 6-9 måneder for en producent at opnå status som Fair Trade Certified. I programmet for beklædningsartikler og husholdningsartikler nominerer mærkepartnere som Patagonia og Williams Sonoma deres bedste leverandører til at deltage i programmet. Fair Trade USA foretager derefter en forhåndsvurdering af fabrikken ved hjælp af et indledende webinar og personlige møder med arbejdsstyrken og ledelsen. De hyrer en uvildig tredjepartsrevisor til at evaluere præstationerne i forhold til Fair Trade-standarderne og tildeler til sidst certificering til fabrikker, der opfylder kravene. Denne revisionsproces gentages hvert år, og Fair Trade USA’s fabrikstjenesteteam yder støtte i landet for at sikre, at alting løbende forløber gnidningsløst.
En anden ting, som feltarbejderne hjælper Fair Trade-udvalget med i løbet af denne proces, er at åbne en bankkonto, der skal tjene som “præmiefond”, som skal gå til et fællesskabsprojekt, som Fair Trade-udvalget – en kombination af ledelsen og medlemmer af arbejdsstyrken – er blevet enige om.
Afgørelsen af, hvordan disse præmiefonde skal investeres, afhænger af den enkelte arbejdsstyrkes behov og de problemer/barrierer, som de står over for. Noget så simpelt som at give hver enkelt medarbejder en cykel kan være forvandlende. Det er noget, som en gruppe i Indien har gjort, så arbejdernes familier lettere kan købe ind, køre deres børn i skole og pendle til arbejde.
Deepali Das (i midten) sammen med sin mor (til venstre) og søn, Kaushik Das (til højre).
Fair Trade USA
På en fabrik i Sri Lanka valgte arbejderne at bygge en børnehave lige ved siden af fabrikken. Det var første gang, at børnene der havde adgang til en skole for børn under fem år, og det gav desuden forældrene mere tid sammen med deres børn, da skolen lå så tæt på deres arbejdsplads. Andre grupper har investeret i ting som sygeforsikring, benzinkuponer, sundheds- og sanitetspakker, subsidieret mad på fabrikken eller genopbygning af huse efter et ødelæggende jordskælv. En fabrik har endda finansieret en sommerlejr.
Van Bergen erkender, at der er en vis grad af skepsis forbundet med certificeringer, og det er forståeligt nok. “Det er vigtigt, at hele industrien køber ind, fordi man skal være sikker på, at standarder og certificering har vægt, værdi og betydning. Hvis West Elm f.eks. bruger en certificering, men andre forhandlere bruger en anden, hvis certificering skal man så stole på? En branchetilpasning er afgørende i den henseende og hjælper forhåbentlig forbrugerne til at føle sig mere sikre på værdien af vores certificeringer.”
Og mens Fair Trade USA sikrer, at fabriks-, landbrugs- og fiskearbejdere behandles etisk korrekt, fastsætter Nest standarder for de millioner af håndværkere over hele verden, der arbejder i deres hjem. Arbejdet i hjemmet påvirker især kvinder. Den Internationale Arbejdsorganisation anslår, at der er 300 millioner af disse “hjemmearbejdende” på verdensplan, hvoraf de fleste er kvinder.
Ifølge Van Bergen er “håndværksbaseret arbejde den næststørste arbejdsgiver for kvinder i udviklingsøkonomier efter landbruget”. En af grundene til, at håndværk er så vigtigt som arbejdsgiver for kvinder i udviklingslandene, er, at disse kvinder ofte er begrænset i deres muligheder for at arbejde uden for hjemmet – deres mænd kan forbyde det, det kan være usikkert på grund af kønsbaseret vold, og i de fleste tilfælde er det ikke muligt på grund af kravene til familiepleje. Håndværkets hjemmebaserede karakter gør det til en vigtig sektor for kvinder, men historisk set er der ikke blevet investeret tilstrækkeligt i hjemmearbejde.”
Håndværkere i Nepal fremstiller filtpynt til West Elm
West Elm
West Elm og Nest har for nylig indgået et samarbejde om at afprøve et nyt sæt standarder for hjemmearbejdere, der gælder for hele branchen. Ved hjælp af Nests værktøj til “håndværkervurdering”, som fungerer på samme måde som en revision, skabte de en måde for virksomheder i hele detailhandelslandskabet at sikre rettigheder og trivsel for håndværkere og håndværkere. Disse industristandarder, der er udformet med udgangspunkt i hvert enkelt samfunds specifikke behov, blev lanceret i december sidste år i FN. Nest og West Elm fik selskab af branchepartnere, herunder Target, Patagonia, PVH, The Children’s Place, Etsy og Eileen Fisher.
Nest Handcraft Seal
Nest
Udover certificeringer er der et par måder at måle, om en virksomhed er forpligtet til at behandle arbejdstagere etisk korrekt i hele deres forsyningskæde.
Gootman giver følgende råd: “Hvis en virksomhed virkelig følger reglerne, kan du se det på produktmærker og på hjemmesiden. Som forbruger vil du gerne se, at dette er indlejret i kernen af brandet, og at de søger at sætte skub i den retning. Offentlige mål er en måde at teste en virksomhed på – f.eks. vil 40 % af West Elms sortiment være Fair Trade-varer inden 2020. Og alle yderligere eksempler på partnerskaber og dokumentation fra tredjepart viser, at de har gjort deres due diligence.”
Fair Trade er kompliceret. Og som med ethvert system er der dem, der finder måder at drage fordel af det på, så i nogle tilfælde kan fordelene ikke komme arbejdstagerne til gode som tilsigtet. Det er derfor, at Fair Trade af nogle er blevet kritiseret som “markedsføringsnarkomani”, idet de hævder, at selv om modellen måske har gode hensigter, fungerer den ikke altid. I en rapport fra 2014 fra University of London blev der givet et berømt eksempel på et Fair Trade te-kooperativ, hvor de moderne toiletter, der blev finansieret med præmien, udelukkende var til brug for ledende ledere af kooperativet.
Selv om der kan være flere eksempler på denne type misbrug, er det på ingen måde afgørende, at Fair Trade-praksis generelt ikke fungerer. Faktisk blev rapporten debatteret i vid udstrækning, og der blev sat spørgsmålstegn ved dens metodologi.
En tidlig morgenbøn i kontorlokalet hos Bestitch Knits.
Fair Trade USA
Fair Trade er i dag ifølge Spaull “Din garanti for, at et produkt er handlet på en mere etisk forsvarlig måde, som støtter bedre arbejdsforhold, forbedrer levevilkårene og beskytter miljøet.”
Van Bergen udtrykker det enkelt: “Fair Trade handler om at sikre, at arbejdstagerne i en virksomheds forsyningskæde bliver behandlet og betalt retfærdigt.”
Gootman siger: “Det er vigtigt, at brands forpligter sig, men på den anden side har vi brug for, at forbrugerne bliver oplyst, er opmærksomme og træffer valg, der også afspejler disse værdier.”
Og hvis du leder efter nogle etiske julegaver, kan du se Fair Trade USA’s julegaveguide her, og her er nogle finurlige pyntegenstande fra West Elms Fair Trade-certificerede partner i Nepal. Det kooperativ, der skaber disse ornamenter, har brugt deres Fair Trade-præmiemidler til at støtte genopbygning og reparation af huse fra jordskælvet i 2015, tæpper i vinteren 2017, sygeforsikring til arbejdere og deres familier, en donation til et alderdomshjem & børnehjem, månedlig levering af hygiejnebind og vandfiltre & madkasser.
Håndværkere i Nepal, der fremstiller West Elms filtornamenter
West Elm