Mælkeprodukter er en fast bestanddel af den amerikanske kost. USDA’s kostråd siger, at vi skal spise fedtfattige mejeriprodukter hver dag, fordi de er fulde af vigtige vitaminer og mineraler som calcium, D-vitamin (i produkter, der er beriget), B-vitamin og protein. Men det er ikke alle, der roser det. Faktisk har mejeriprodukter fået nogle ret blandede anmeldelser fra sundhedseksperter, hvilket får os til at sætte alvorligt spørgsmålstegn ved vores vaner med at drikke mælk og spise ost.
“Vi er måske det eneste pattedyr på Jorden, der frivilligt og målrettet drikker mælk fra andre dyr,” siger Dana Hunnes, Ph.D., M.P.H., R.D., senior diætist ved UCLA Medical Center og adjungeret assisterende professor ved Fielding School of Public Health, til SELF. Når det tages i betragtning, er de fleste eksperter enige i, at hvis du dropper mejeriprodukter, vil dit helbred ikke lide under det – så længe du får de samme næringsstoffer andre steder. “Vi har ikke brug for komælk,” siger Hunnes.
Men lad os være ærlige: Mejeriprodukter er lækre. Og hvis du ikke er laktoseintolerant eller veganer, er der gode chancer for, at du ikke har planer om at holde op med at spise dem. Her er, hvad der sker i din krop, når du nyder det:
- Din krop fordøjer mejeriprodukter på samme måde, som den fordøjer andre fødevarer – medmindre du er (eller bliver) intolerant over for deres vigtigste sukkerstof, laktose.
- Hvis du er laktoseintolerant, kan fermenterede mælkeprodukter være lettere for din mave.
- Mælkeprodukter, der indeholder probiotika, kan være med til at forbedre dit helbred – og endda gøre det lettere at spise mere mejeri.
- Mælkeprodukter er fulde af vitaminer og næringsstoffer, der er vigtige for vores kropsfunktioner.
- Men der har været mange bekymringer om dets virkninger på vores generelle sundhed, hvilket får mange mennesker til at anbefale at søge disse næringsstoffer andre steder.
- Nyere forskning har antydet, at fedtet i mejeriprodukter kan hjælpe med at opretholde vægten.
- Hvis du ammer, kan det at drikke komælk gøre det sværere for dit barn at fordøje din modermælk.
- Nogle dermatologer antyder, at mejeriprodukter påvirker huden negativt, men der er ingen sikker forbindelse.
Din krop fordøjer mejeriprodukter på samme måde, som den fordøjer andre fødevarer – medmindre du er (eller bliver) intolerant over for deres vigtigste sukkerstof, laktose.
” nedbrydning af mælk (eller enhver anden fødevare) til dens bestanddele gør det muligt for den at blive let absorberet i vores blodbanen,” så dens kalorier fra sukkerstoffer (laktose), proteiner (kasein og valle) og fedtstoffer samt vitaminer og mineraler kan bruges effektivt, siger Hunnes. “Vores kroppe behøver ikke at arbejde hårdere for at fordøje mælk end andre fødevarer; men hvis vi mangler laktaseenzymet eller har mindre af det, bliver det sværere at nedbryde laktose til lettere optagelige sukkerarter (glukose og galaktose).” Hvis du ikke er laktoseintolerant, burde din krop kunne håndtere mælkeprodukter helt fint. Et enkelt forbehold: Vores tyndtarm producerer mindre laktase, når vi bliver ældre, så nogle mennesker oplever laktoseintolerance, når de bliver ældre.
Hvis du er laktoseintolerant, kan fermenterede mælkeprodukter være lettere for din mave.
Det er ikke alle, der reagerer på en laktoseintolerance på samme måde, men symptomerne kan spænde fra gasser og oppustethed til mavesmerter og diarré. Hvis du mangler laktase, kan du måske sagtens indtage fermenterede former for mejeriprodukter som yoghurt og ost, som generelt har et lavere indhold af laktose end ren mælk. “Fermenteringsprocessen ‘forbruger’ ofte det mælkesukker, laktose, som din krop ikke kan optage,” siger Hunnes. “Det vidste vi faktisk allerede i 1980’erne.” Ifølge National Institutes of Health er hårde oste som cheddar eller schweizisk typisk de mest tolerable for laktoseintolerante.
Mælkeprodukter, der indeholder probiotika, kan være med til at forbedre dit helbred – og endda gøre det lettere at spise mere mejeri.
Probiotika er i høj kurs, og det er der en god grund til: Forskningen, der peger på tarmbakteriernes betydning for alle facetter af vores sundhed, er overvældende. Fermenterede eller dyrkede mejeriprodukter er en fremragende kilde til aktive probiotiske kulturer og kan endda hjælpe os med at fordøje og absorbere mejeriprodukter bedre, siger Hunnes. “Der er også beviser for, at probiotika kan hjælpe med inflammation (f.eks, irritabel tarmsyndrom, inflammatorisk tarmsygdom) og kan endda hjælpe ved diarré eller forstoppelse,” tilføjer hun.
Mælkeprodukter er fulde af vitaminer og næringsstoffer, der er vigtige for vores kropsfunktioner.
“De mest anvendelige næringsstoffer i mejeriprodukter er dets proteiner (kasein, valle), dets fedtstoffer, B12-vitamin, D-vitamin (som tilsættes i mælk) og calcium, der er en naturlig bestanddel af mælk,” siger Hunnes. Denne liste over superstjernernæringsstoffer gør mejeriprodukter til dit bedste bud på at støtte knoglesundheden.
Men der har været mange bekymringer om dets virkninger på vores generelle sundhed, hvilket får mange mennesker til at anbefale at søge disse næringsstoffer andre steder.
“Der er en vis uenighed om, hvorvidt mælkeproteiner (især kasein) kan øge risikoen for visse kræftformer ved at ‘tænde eller slukke’ for visse kræftfremmende gener,” siger Hunnes. Der er nogle specifikke beviser for, at et højt indtag af kasein kan fremme væksten af prostatakræftceller og muligvis også andre typer kræft, tilføjer hun. Nogle mennesker kan være mere disponeret for virkningerne af mælkeproteiner end andre, “og de kan øge deres risiko for hormonelt forbundne kræftformer, fedme og/eller hyperinsulinæmi”, en tilstand, hvor der cirkulerer for høje niveauer af insulin i blodet. Nogle undersøgelser har også antydet, at fuldfede mejeriprodukter kan øge de dårlige resultater for kvinder, der er diagnosticeret med brystkræft i et tidligt stadie. Der er en løbende debat om, hvorvidt/hvordan hormonerne i mælk bidrager til tidlig pubertet hos piger.
Alt taget i betragtning anbefaler Hunnes, at man går forsigtigt til værks. “Jeg kan ikke se nogen reelle ulemper ved at skære mejeriprodukter ud af vores kost, så længe vi får calcium og D-vitamin fra andre kilder (f.eks. beriget sojamælk, ærteproteinmælk, mandelmælk, grønne grøntsager osv.).” Men der er ikke noget konkret bevis for, at du hektisk skal smide al osten i dit køleskab ud lige nu.
Nyere forskning har antydet, at fedtet i mejeriprodukter kan hjælpe med at opretholde vægten.
Mættet fedt har altid været udskældt, men i de senere år er det blevet foreslået, at det mere er et “neutralt” fedt, da det øger både det gode og det dårlige kolesterolniveau. “Vi ved, at det er bedre for vores helbred at indtage mere umættet fedt end at indtage mættet fedt”, siger Hunnes. “Men indtagelse af fedt i almindelighed kan være sundt og skal være en del af vores afbalancerede kost.” Fedt er vigtigt for, at vores kroppe kan optage vitamin A, D, E og K. Det tager også længere tid for vores kroppe at fordøje fedt, hvilket kan få os til at føle os mere mætte og holde os mætte i længere tid, siger Hunnes.
Hvis du ammer, kan det at drikke komælk gøre det sværere for dit barn at fordøje din modermælk.
“Nogle af proteinerne i komælk optages i moderens blodkredsløb og kan potentielt ende i modermælken,” siger Hunnes. Hvis dit barn synes at have problemer med at fordøje din modermælk, kan du overveje at fjerne komælk fra din kost og se, om det gør en forskel.
Nogle dermatologer antyder, at mejeriprodukter påvirker huden negativt, men der er ingen sikker forbindelse.
Du har sikkert hørt om folk, der har opgivet mejeriprodukter for at få en renere hud. Nogle eksperter siger, at der er en sammenhæng, mens andre ikke tror på det. Flere og flere undersøgelser har bekræftet, at vores kost har stor indflydelse på huden, men juryen er stadig ikke klar over sammenhængen mellem mejeriprodukter og akne. En teori er, at mejeriprodukter påvirker insulinniveauet nok til at udløse udbrud; en anden er, at hormonerne (både naturligt forekommende og tilsatte) i komælk på en eller anden måde forstyrrer huden.
Foto: Andy Crawford / Getty Images; Socialt billede: Getty