Klinisk information
Hepatitis A virus (HAV) er endemisk i hele verden, men forekommer hyppigst i områder med dårlig hygiejne og lave socioøkonomiske forhold. Viruset overføres primært via den fækale-orale vej, og det spredes ved tæt kontakt fra person til person og ved fødevare- og vandbårne epidemier. Udbrud forekommer hyppigt i overfyldte situationer og i institutioner og centre med høj befolkningstæthed, f.eks. fængsler, sundhedsvæsenet og daginstitutioner. Viral spredning ad parenterale veje (f.eks. eksponering for blod) er mulig, men sjælden, fordi inficerede personer eriremiske i en kort periode (normalt <3 uger). Der er kun få eller ingen tegn på transplacental overførsel fra mor til foster eller overførsel til nyfødt under fødslen.
Serologisk diagnose af akut viral hepatitis A afhænger af påvisning af specifik anti-HAV IgM. Tilstedeværelsen heraf i patientens serum indikerer, at patienten for nylig har været udsat for HAV. HAV-specifikke IgM-antistofniveauer kan påvises i blodet 4 uger efter infektion, og de forbliver forhøjede i ca. 2 måneder, inden de falder til et niveau, der ikke kan påvises efter 6 måneder. De er sjældent længerevarende end 12 måneder efter infektion.