Kun visse arter af myg af Anopheles-slægten – og kun hunner af disse arter – kan overføre malaria.
Malaria skyldes en encellet parasit kaldet en plasmodium. Anopheles-myggenes hunner opsamler parasitten fra inficerede mennesker, når de bider for at få det blod, der er nødvendigt for at nære deres æg. Inden i myggen formerer og udvikler parasitterne sig. Når myggen bider igen, injiceres parasitterne i spytkirtlen og overføres til blodet hos den person, der bliver bidt.
Malariaparasitterne formerer sig hurtigt i leveren og derefter i de røde blodlegemer hos den smittede person. En til to uger efter, at en person er blevet smittet, viser de første symptomer på malaria sig: normalt feber, hovedpine, kuldegysninger og opkastninger. Hvis malaria ikke behandles hurtigt med effektiv medicin, kan den dræbe ved at inficere og ødelægge de røde blodlegemer og ved at tilstoppe de kapillærer, der fører blodet til hjernen eller andre vitale organer.
Der findes fire typer af malaria hos mennesker: Plasmodium vivax, P. malariae, P. ovale og P. falciparum. P. vivax og P. falciparum er de mest almindelige former. Falciparum-malaria – den mest dødelige type – er mest udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor den forårsager mere end 400 000 dødsfald om året.
I de seneste år er der også forekommet nogle tilfælde af malaria hos mennesker med Plasmodium knowlesi – en art, der forårsager malaria hos aber og forekommer i visse skovområder i Sydøstasien.