Finanskrise er et begreb, der almindeligvis anvendes, når en person befinder sig i en uholdbar finansiel livsstil, hvor gælden langt overstiger indkomsten, og hvor personen derfor står til at miste aktiver, f.eks. en bolig. Dette kan ske på grund af dårlig personlig forvaltning af penge, uforudsete omstændigheder eller på et mere globalt plan gennem økonomisk krise, når hele økonomien er i en nedtur.
I en meget bredere forstand (omend eller den mere relevante i 2008 i skrivende stund) kan finansiel krise også henvise til hele landet og/eller verden i modsætning til på et personligt plan. I dette tilfælde defineres det som en situation, hvor tilliden til et lands eller flere landes valuta, andre finansielle aktiver eller økonomien som helhed forsvinder, hvilket får internationale investorer til at trække deres investeringer og midler tilbage fra landet, hvilket bringer tillidsniveauet endnu længere ned og forårsager store økonomiske problemer, som har en krusningseffekt over hele verden.
Det kan også være et krak på aktiemarkedet, bankpanik, der resulterer i masseudtrækninger af penge, hvilket får systemet til at bryde sammen, generel recession og i princippet alt, der lægger pres på massefinanserne.
I 1931 var der et enormt bankkrak i USA, hvor de fleste mennesker trak deres saldi fra deres konti, hvilket forårsagede et massivt krak. Konspirationsteoretikere har deres synspunkter om, hvorfor dette skete, men det hele startede med spekulation og massepanik. Dette er et ekko af aktiemarkedet og krak i forbindelse med massesalg af aktier, da folk forsøger at komme ud før den forestående undergang; det er dog denne panik, der sætter gang i den.
Subprime-hypotekskrakket i 2008 er også et eksempel på en finanskrise, hvor der var en stor recession på ejendomsmarkedet.
På nationalt og globalt plan ebber finanskrisen ud og flyder, og tingene udjævner sig normalt med regeringens politik. Økonomien er matematisk set nødt til at gå op og ned. På et personligt plan kan det kun være op til den enkelte.
Blog