En genetisk modificeret organisme eller GMO er en organisme, hvis DNA er blevet ændret eller modificeret på en eller anden måde ved hjælp af genteknologi.
I de fleste tilfælde er GMO’er blevet ændret med DNA fra en anden organisme, hvad enten det er en bakterie, en plante, en virus eller et dyr; disse organismer kaldes undertiden “transgene” organismer. Genetik fra en edderkop, der hjælper edderkoppen med at producere silke, kunne f.eks. indsættes i DNA’et fra en almindelig ged.
Det lyder langt ude, men det er præcis den proces, der anvendes til at avle geder, der producerer silkeproteiner i deres gedemælk, rapporterede Science Nation. Deres mælk høstes derefter, og silkeproteinet isoleres derefter for at fremstille et let og ultrastærkt silkemateriale med en lang række industrielle og medicinske anvendelsesmuligheder.
Den svimlende række af GMO-kategorier er nok til at forbløffe tankerne. CRISPR, et nyt værktøj til redigering af genomet, har gjort det muligt for genetikere at avle GMO-svin, der lyser i mørke, ved at indsætte genetisk kode fra brandmænd med bioluminescens i svine-DNA’et. CRISPR åbner døre til genetiske modifikationer, som var utænkelige for bare ti år siden.
Dette er mere forholdsvis vilde eksempler, men GMO’er er allerede meget almindelige i landbruget. De mest almindelige genetiske modifikationer er designet til at skabe afgrøder med højere udbytte, mere konsistente produkter og modstandsdygtige over for skadedyr, pesticider og gødning.
Genetisk modificerede fødevarer
I henhold til National Library of Medicine (en del af National Center for Biotechnology Information, eller NCBI) er genetisk modificerede, eller GM, fødevarer fødevarer, som har fået indsat fremmede gener fra andre planter eller dyr i deres genetiske koder. Dette har resulteret i fødevarer, der har en ensartet smag samt er modstandsdygtige over for sygdom og tørke.
Det NCBI fører imidlertid også en liste over potentielle risici i forbindelse med GM-fødevarer, herunder genetiske ændringer, der kan forårsage miljøskader. Specifikt er det muligt, at modificerede organismer kan blive indavlet med naturlige organismer, hvilket kan føre til en mulig udryddelse af den oprindelige organisme. Banantræet opformeres f.eks. udelukkende ved hjælp af kloningsmetoder. Bananerne selv er sterile.
Langt den største anvendelse af GMO-teknologi er i store landbrugsafgrøder. Mindst 90 % af den soja, bomuld, raps, majs og sukkerroer, der sælges i USA, er genetisk manipuleret. Indførelsen af herbicidresistent majs, som havde været langsommere i de foregående år, er accelereret og nåede 89 % af det amerikanske majsareal i 2014 og 2015 ifølge det amerikanske landbrugsministerium.
Et af de største trækplastre for udbredt indførelse af GMO-afgrøder er modstandsdygtighed over for skadedyr. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er en af de mest udbredte metoder til at inkorporere skadedyrsresistens i planter gennem Bacillus thuringiensis (Bt)-genetik, en bakterie, der producerer proteiner, som afviser insekter. GMO-afgrøder, der er modificeret med Bt-genet, har en dokumenteret modstandsdygtighed over for skadedyr, hvilket reducerer behovet for omfattende sprøjtning af syntetiske pesticider.
Er GMO’er sikre?
Anti-GMO-aktivister hævder, at GMO’er kan forårsage miljøskader og sundhedsproblemer for forbrugerne.
En af disse anti-GMO-organisationer er Center for Food Safety, som kalder genteknologien af planter og dyr potentielt “en af de største og mest uløselige miljøudfordringer i det 21. århundrede”.”
“Genetisk modificerede fødevarer er blevet forbundet med giftige og allergiske reaktioner, sygdom, sterile og døde husdyr og skader på stort set alle de organer, der er undersøgt hos forsøgsdyr”, ifølge Institute for Responsible Technology, en gruppe af anti-GMO-aktivister.
“De fleste udviklede lande anser ikke GMO’er for at være sikre”, ifølge Non-GMO Project. “I mere end 60 lande rundt om i verden, herunder Australien, Japan og alle lande i Den Europæiske Union, er der betydelige restriktioner eller direkte forbud mod produktion og salg af GMO’er.”
As You Sow er en nonprofit miljøvagthund, der fokuserer sin forskning på, hvordan virksomheders handlinger påvirker vores miljø, herunder fødevareproduktion. Ifølge Christy Spees, programleder hos As You Sow, er GMO-fødevarer farlige, “fordi ændringerne er centreret omkring resistens over for giftige stoffer som f.eks. pesticider og visse gødningsstoffer. Når der anvendes farlige kemikalier, bruger planterne dem til at vokse, og selve maden kan være skadelig for vores sundhed.”
Hvorfor GMO’er er gode
Mange videnskabelige organisationer og industrigrupper er enige om, at den frygt, der gennemsyrer diskussionerne om GMO-fødevarer, er mere følelsesmæssig end saglig. “Videnskaben er faktisk helt klar: Forbedring af afgrøder ved hjælp af moderne molekylære bioteknologiske teknikker er sikker,” sagde American Association for the Advancement of Science (AAAS) i en erklæring fra 2012.
“Verdenssundhedsorganisationen, American Medical Association, U.S. National Academy of Sciences, British Royal Society og alle andre respekterede organisationer, der har undersøgt beviserne, er nået frem til den samme konklusion: Ifølge AAAS er det ikke mere risikabelt at indtage fødevarer, der indeholder ingredienser fra GM-afgrøder (genetisk modificerede afgrøder), end at indtage de samme fødevarer, der indeholder ingredienser fra afgrøder, som er modificeret ved hjælp af konventionelle planteforbedringsteknikker”.
Andre peger på fordelene ved mere robuste afgrøder med højere udbytte. “GM-afgrøder kan forbedre udbyttet for landmænd, reducere træk på naturressourcer og fossile brændstoffer og give ernæringsmæssige fordele”, står der i en erklæring på hjemmesiden for Monsanto, verdens største producent af GMO’er.
Monsanto og andre landbrugsvirksomheder har en økonomisk interesse i forskningen og budskaberne omkring GM-fødevarer og har ressourcerne til at finansiere forskning, der styrker deres fortælling. Men selv om der er masser af videnskabelige data, der viser sikkerheden, effektiviteten og modstandsdygtigheden af genmodificerede afgrøder, er genetisk modifikation stadig et forholdsvis nyt videnskabeligt område.
Debatten om GMO-mærkning
Argumentet om udvikling og markedsføring af GMO-fødevarer er blevet en politisk varm kartoffel i de seneste år.
I november 2015 udstedte FDA en afgørelse, der kun kræver yderligere mærkning af fødevarer, der stammer fra genetisk modificerede kilder, hvis der er en væsentlig forskel – f.eks. en anden ernæringsprofil – mellem GMO-produktet og dets tilsvarende ikke-GMO-produkt. Agenturet godkendte også AquaAdvantage Salmon, en laks, der er designet til at vokse hurtigere end ikke-GMO-laks.
Ifølge Monsanto “er der ingen videnskabelig begrundelse for særlig mærkning af fødevarer, der indeholder genetisk modificerede ingredienser. Vi støtter disse holdninger og FDA’s fremgangsmåde.”
I henhold til GMO Answers, en industrigruppe bestående af Monsanto, DuPont, Dow AgroSciences, Bayer, BASF, CropScience og Syngenta, er GMO-landbrugsprodukter “langt det mest regulerede og testede produkt i landbrugshistorien.”
På deres hjemmeside står der desuden, at “mange uafhængige videnskabsfolk og organisationer rundt om i verden – såsom U.S. National Academy of Sciences, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen, American Medical Association og American Association for the Advancement of Science – har set på tusindvis af videnskabelige undersøgelser og konkluderet, at genetisk modificerede fødevareafgrøder ikke udgør større risici for mennesker, dyr eller miljøet end andre fødevarer.”
Det politiske spørgsmål, som GMO’er er blevet, er næsten lige så ledende som den videnskabelige debat. Efter megen diskussion blandt forskellige lovgivere i USA blev National Bioengineered Food Disclosure Standard (NBFDS) imidlertid vedtaget som lov i begyndelsen af 2019.
I henhold til NBFDS nuværende føderale vedtægter skal alle fødevarer fra 2020 være forsynet med en BE-mærkning (bioengineered), hvis de indeholder mere end 5 % bioengineered materiale. Staterne kan også frit indføre deres egne mærkningskrav, selv om det ser ud til, at de fleste jurisdiktioner venter på, at de føderale love bliver gennemført, før de arbejder på ny lovgivning. Én ting er sikkert: de videnskabelige og politiske diskussioner om GMO-fødevarer forsvinder ikke foreløbig.
Supplerende ressourcer:
- Lær mere om genetikken bag GM-fødevarer fra University of Utah.
- Læs WHO’s svar på ofte stillede spørgsmål om GMO’er.
- Se, hvordan amerikanerne er snævert opdelt i deres tanker om GMO-sikkerhed ifølge en ny rapport fra Pew Research Center.
Denne artikel blev opdateret den 8. juli 2019 af Live Science Contributor Mark Davis.
Den seneste nyhed